Søg  |  www.norddjurs.dk  |  Kontakt  |  Sitemap  |  A-Å Indeks
ForsideByer og landsbyerLand og vandService for borgere Erhverv og infrastrukturFind områdetProcessen  Print
Erhvervsudvikling
Detailhandel
Virksomheder og miljø
Veje
Trafiksikkerhed
Transport
Kollektiv trafik
Øvrige tekniske anlæg
Vindmølleplan

 

 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Mail: norddjurs@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707


Åbningstider:
Man- onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 8.30 - 12.00


Borgerservice Auning:
Tirsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00

Transport


Norddjurs Kommune har udlagt industriområder i Grenaa i forbindelse med Grenaa Havn. Det har betydning, at der er optimale forhold for transport af de relativt store mængder af gods til og fra produktionsvirksomhederne og havnen. Samtidigt er Grenaa Havn et vigtigt knudepunkt for transport af gods til og fra Djursland og det øvrige Østjylland.

Der transporteres store mængder gods til og fra industriområdet i det nordøstlige Grenaa og Grenaa Havn. Forholdene omkring transport af gods er derfor af stor betydning for produktionsvirksomhederne og havnen.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at der er optimale muligheder for transport af gods til og fra Grenaa.

Redegørelse

Modulvogntog

Transport med modulvogntog, det vil sige lastbiler, der kan være op til 25,25 meter lange og må veje op til 60 ton, er et nyt tiltag inden for transportvirksomhed.

Kørsel med modulvogntog betyder lavere transportudgifter, og det er derfor vigtigt for kommunens erhvervsudvikling, at der kan køres til Grenaa Havn og produktionsområderne i nærheden med vogntog af denne type. Fra 1. september 2009 bliver det som et treårigt forsøg muligt at køre til Grenaa havn og det nærliggende produktionsområde fra Århus og Randers.

Grenaa Varberg - ruten

Færgeruten mellem Grenaa og Varberg medfører lastbiler, som transporterer store mængder gods.

Ruten har betydning for erhvervsudviklingen på Djursland. Færgeruten er blandt andet forbindelse mellem erhvervsområderne i det vestlige Sverige og erhvervsområderne på Djursland og i hele Østjylland.

Fordi færgefarten muliggør, at landtransporten bliver kortest mulig i forhold til de øvrige transportveje mellem de to lande, kan færgefarten betegnes som en ”grøn” rute, som kan medvirke til, at der bruges mindre energi. Kommunen forsøger løbende at medvirke til, at transportforholdene ved færgerne bliver optimale.

Godstransport med jernbane

Jernbanen fra Århus til Grenaa fører helt til Grenaa havn, hvor der er etableret en terminal til fordeling af gods mellem tog, lastbil og skib. For tiden bruges jernbanen ikke ret meget til godstransport. Det skyldes blandt andet, at godstog normalt kun kan køre på banen om natten, fordi strækningen kun har ét spor. Det er strategien i blandt andet EU, at transport af gods skal flyttes bort fra vejene til jernbane og skib, og jernbanen mellem Århus og Grenaa Havn giver mulighed for at opfylde denne strategi.

Vindmølletransporter

Der udskibes løbende dele til vindmøller fra havnen i Grenaa. Det er vigtigt, at vejene ikke udgør hindringer for transporten. Kommunen vil løbende medvirke til, at eventuelle hindringer for vindmølletransporter på kommunens veje fjernes i den udstrækning, det skønnes nødvendigt.

Initiativer i planperioden

Arbejde for at sporene mellem Grenaa Havn og Århus fortsat kan anvendes af godstog.

Arbejde for, at forsøgsordningen med modulvogntog bliver gjort til en permanent ordning.

 
Status

Kommuneplan 2009 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. december 2009.

Kommuneplan 2009 er offentligt bekendtgjort den 9. februar 2010.